Løbende info

21-Februar-2017

HUSK årsmødet 2017

Der er årsmøde i forsamlingshuset den 22/2 lige efter fællesspisningen. Klik på link for at se info om dette

23-August-2016

Menighedsrådsvalg 2016

Mød op til dit lokale menighedsrådsvalg 2016

Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i dit sogn. Der er valg til menighedsrådet – og det er din chance for at få indflydelse på din kirke. Stil op som kandidat – eller kom og vær med til at vælge et nyt menighedsråd.

KOM TIL ORIENTERINGSMØDE TORSDAG DEN 8. SEPTEMBER KL. 19.00
Gesten menighedsråd indbyder til et offentligt orienteringsmøde i konfirmandstuen. Her orienterer vi om årets gang, kommende opgaver og reglerne for menighedsrådsvalget.

BLIV KANDIDAT
De fleste steder holder menighedsrådet et opstillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet. Her kan der opstilles en eller flere kandidatlister til valget.
Det er altså typisk her, du skal møde op, hvis du ønsker at få dit navn på en kandidatliste. Opstillingsmødet er afgørende, fordi de opstillede kandidater automatisk er valgt, hvis der kun indleveres én liste (se afsnittet ”Opstillingen i praksis”).
Alle folkekirkemedlemmer i sognet – og sognebåndsløsere til sognet – der er fyldt 18 år, kan som udgangspunkt opstille på en kandidatliste til valget. Listen skal have opbakning fra mindst fem stillere.

VÆLG DIT MENIGHEDSRÅD
I langt de fleste sogne er kandidatlisten fra opstillingsmødet den eneste liste, der bliver indleveret – og dermed er det på opstillingsmødet, at du kan få indflydelse på, hvem der bliver valgt til det næste menighedsråd.
Indleveres der flere lister, afholdes der valg i sognet d. 8. november 2016.

OPSTILLINGEN I PRAKSIS
Der skal anvendes en obligatorisk formular til kandidatlisterne. Den kan hentes på www.menighedsraadsvalg2016.dk eller på www.km.dk. Den udfyldte liste skal indleveres senest d. 27. september 2016 kl. 19.00 til indleveringsstedet i sognet. Du kan finde indleveringsadresser og tidsrum for indlevering for dit sogn på sogn.dk eller på sognets egen hjemmeside.
Denne annonce beskriver hovedreglerne for menighedsrådsvalget. Find detaljerne på www.menighedsraadsvalg2016.dk.

Mød op den 8. september kl. 19.00 i konfirmandstuen.

02-Marts-2016

Årsmødet blev en succes

Den lille sal på kroen blev fyldt godt op med borgere, der ville være med til at forme sognets fremtid. Læs gerne mere på facebook, hvor der er gået lidt i dybden med kommentarer. Derudover kan du finde referatet fra mødet her på sitet

10-Februar-2016

Både menighedsråd og lokalråd fattes medlemmer

Byens to nervecentre - menighedsrådet og lokalrådet - har brug for nye medlemmer. Det er vigtigt at man engagerer sig i lokallivet og støtter op med sin indsats.

10-Februar-2016

Årsmøde for lokalrådet

Den 1.marts 2016 er der årsmøde for lokalrådet på Gesten Kro. Du kan finde mere info om dette under lokalrådet

19-September-2015

Så kom den nye hjemmeside op

Vi har gennem længere tid arbejdet med flere forskellige platforme, der skulle afløse Joomla!, som er uddateret. Vi var omkring bl.a. Infoland under DGI, men den skulle vise sig at være endnu mere kompliceret at holde vedlige end den gamle, så det droppede vi igen. Vi har valgt platformen fra 123hjemmeside - eller SimpleSite som de hedder idag - fordi siden er yderst let at holde vedlige, og kan klares af personer, der stort set kun har de grundlæggende IT-egenskaber. Det er med vilje sådan, og ikke for at forklejne nogen, men vi er mange forskellige mennesker i Gesten, og det skal være til at have med at gøre for alle.

Webmaster og tovholder overordnet er Steffan Thygesen, som kan kontaktes telefonisk på 21672090. Tanja Hellum Krog har været arbejdshesten på projektet, og hun vil fra tid til anden fortsætte herinde. Hun kan kontaktes på 31500206